Træning i FitnessCenter

Ved indmeldelse skal du betale et indmeldingsgebyr på 200 kr. Dette gælder både nye og tidligere medlemmer. Det er til dækning af vores administrationsomkostninger som nøgler  mv. og er en del af vores prisstruktur.

Ved indmeldelse betales der første gang abonnement for løbende måned + en måned. Beløbet trækkes automatisk fra dit betalingskort.


Vores abonnementsindbetalinger er baseret på "kortbetaling med abonnement". Det vil sige at dit abonnement automatisk trækkes på dit betalingskort sidste bankdag forud for den næste betalingsperiode.

Der kan betales med Dankort, VISA/Dankort, VISA eller Mastercard.

Har du ikke betalingskort er der mulighed for at betale via kontooverførsel. Opret en profil og send herefter en mail til kasserer Henrik Eck kasserer@tilfitness.dk  Skriv venligst i mailen, om du ønsker at betale månedligt, ½ årligt eller årligt. Du vil herefter modtage en faktura pr. mail, som betales via kontooverførsel. BEMÆRK venligst at dette forudsætter, at faktura hver gang betales rettidigt, da det er yderst tidskrævende, hvis vi skal rykke for betalingen. . This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Når vi har registreret din betaling modtager du en velkomst mail med oplysninger om nøglerudlevering mv. Nøglen giver adgang til fri træning i tidsrummet kl. 4.30 - 23 alle ugens dage. HUSK alt arbejde i Kilden til Fitness er ulønnet og frivilligt. Vi gør det fordi vi synes det er sjovt. Derfor kan der forekomme længere svartider :-)

Du skal være 15 år for at du kan være medlem og træne i Kilden til Fitness

 

Nyt medlem

Er du nyt medlem skal du starte med at tilmelde dig og oprette en medlemsprofil. Profilen bruger du hvis du senere skal booke holdtræning (indoorcycling), hvis du vil ændre kontingenttype, opdatere personlige oplysninger, betalingskortoplysninger eller se betalingsstatus på dit medlemskab.


Opret din profil ved at klikke på nedenstående:

Tilmeld dig til træning i FitnessCenter ved at vælge hvilken type abonnement du ønsker (hvor ofte du ønsker at betale):

Hvis du tidligere har været medlem, er du allerede oprettet i vores medlemsdatabase. I så fald beder vi dig om IKKE at oprette dig igen. I stedet kan du ved tilmeldingen få et nyt kodeord enten på e-mail eller SMS. Du bliver bedt om at logge ind når du tilmelder til abonnement.

Kilden til Fitness - Landsbyhuset| Gyrstinge Bygade 36 | 4100 Ringsted - cvr.nr. 33001630